Overnatning / Glamping

torsdag den 2. april 2015

Haverejse i Jylland - tredje stop.

Tredje stop på turen er min have, Fru Pedersens Have ved Vemb. En stor landbohave på 11.000 m2, i engelsk stil. Den ligger 10 km. fra Vesterhavet og tæt på Nissum Fjord.


Det er en have fuld af romantiske stemninger, spændende skure, lysthuse og skurvogne.
En have fuld af liv. Duer, høns, gæs – og en mængde kreative, finurlige og kønne opstillinger og stilleben. Alle vegne opdager man nye, spændende detaljer.



Mange af jer kender sikkert min have fra den populære række haveudsendelser på TV Midt-Vest 


Overalt finder man de hyggelige stilleben/opstillinger med antikke havemøbler og genbrug. Det er en have hvor livet leves, med alt hvad havehjertet begærer.
Ideer afprøves, drømme udleves og nye opstår. Det er en have, der udstråler ro og glæde, og samtidig er det en have i stadig forvandling.


Her kan man overnatte i Fru Pedersens Bed & Breakfast – enten i den charmerende, nybyggede skurvogn i haven eller i et af husets hyggelige gæsteværelser.
Du kan følge årets gang i haven her på bloggen Fru Pedersens Have, hvor jeg dagligt skriver om alt det, der sker i haven, og om hvad jeg ellers laver af spændende projekter.
En blog med masser af inspiration til små og store projekter i din egen have.
Fru Pedersens Have er åben i sommerhalvåret og igen til julehaven. Se i øvrigt http://www.frupedersenshave.dk for åbningstider. Entre kr. 50 samt gratis kaffe og en kage.
B&B’en er åben hele året efter aftale, på tlf. 40259625.



Det var det sidste stop på ruten Tre Kvinder – Tre Haver – Tre Blogge. Det er tid til at vende næsen hjemad, beriget og glad af have- og naturoplevelser, med kameraet og hovedet fyldt med ideer til egen have.
Vi håber, at I, søde læsere, vil være med til at sprede budskabet om vores haverejseplan.
Og vi håber på at se mange af jer i løbet af sommeren.
Brochuren Haverejse i Jylland kan downloades lige her: Haverejse i Jylland – Brochure

Margit, Karen og Anette




Info haven er åben hele påsken :-) Se mere HER



1 kommentar:

  1. Det er altså en super ide i tre tøser har fundet på, håber i får dejlig mange besøgende.
    Jeg bor jo næsten nabo til Margit Bruuns have og så den første gang sidste år, det er en virkelig fin have de har skabt, Margit har en god sans for detaljer. Jeg har stadig til gode at se din og Karens haver, håber det må blive i år.

    SvarSlet